Carl Hansen - Wegner Wing Chair - Stole
Lænestolen Wing Chair blev tegnet af Hans Jørgensen Wegner I 1960. Dengang blev den kun lavet i få eksemplarer, men i 2006 blev den relanceret af Carl Hansen & Søn og har været i produktion siden. Den er en klassiker blandt lænestole med sit enkle, men samtidig markante formsprog.
Den højryggede lænestol er fuldpolstret over et bøgestel og har et solidt understel af rustfrit stål, hvilket gør den robust og behagelig at sidde i. Som med alt, Wegner har lavet, er siddekomforten nemlig i top, samtidig med, at designet er smukt og elegant.
Wing Chair – smuk, komfortabel og moderne
Der er intet, der er tilfældigt ved Wegners Wing Chair. Formen, hårdheden i polstringen og udformningen af stolen er nøje justeret, så stolen støtter de helt rigtige steder, når du hviler, læser eller blot slapper af.
Du kan vælge mellem flere forskellige versioner af den eksklusive lænestol. Den kan laves i et stort udvalg af stof i forskellige farver og kvaliteter. Er du mere til den klassiske version i læder, er det også en mulighed. Du kan endda vælge en black edition, hvor stellet også er sort, hvilket tilfører lænestolen ekstra karakter.
Til stolen fås også den matchende fodskammel CH446.